Alle jordens arter stammer fra en fælles forfader
Måske har du set et stamtræ, som viser menneskeabernes udvikling?
Man kan også bygge stamtræer, som viser alle de andre arters udvikling, og deres slægtskab med hinanden.
Figuren har en tidsakse nederst: Aksen begynder dengang, da alle 99 arter havde en fælles stamform. Når man bevæger sig mod højre, kommer man frem i tiden. Nu kan man se, hvordan de forskellige artsgrupper forgrener sig, indtil vi når nutiden yderst til højre.
Alle de 99 arter er nutidige: De er hver især opstået som evolutionens bud på, hvordan man kan overleve på jorden: 99 forskellige livsstrategier!
Prøv at starte ved to nutidige arter, og følg deres linjer tilbage i tiden: Dér, hvor linjerne mødes, havde de to arter sidst en fælles forfader.
Vi har også sat mennesket ind i stamtræet - så kan du se, hvem der er vores nærmeste slægtninge blandt de 99 arter.