Nisseskæg
Nisseskæg dukker op i let frostvejr. Hvis du ser en død gren i skovbunden, der ser ud, som om den har rykket skægget af en forbi-passerende nisse, så er det en svamp, der er på spil. Svampen kaldes også smuk bævrehinde, og den kan nedbryde træ-stoffet lignin. Træ-stof er fuldt af energi, men svært at fordøje: Nisseskæg arbejder inde i det døde træ hele året. Om vinteren producerer svampen frost-væske, så vandet inde i grenen ikke fryser. Svampens aktivitet presser vandet ud gennem de fine rør af svampe-nedbrudt træ. I mødet med luften udenfor dannes de fine, hår-tynde iskrystaller.