Mursejler
Ved første øjekast kan mursejleren ligne en svale. Kigger man nærmere er dens vinger længere, og den glider gennem luften i store buer med skiftevis lynhurtige vingeslag og glideflugt. Mursejleren er den ultimative flyver: Fra den første gang forlader reden kan den flyve rundt på den danske sommerhimmel og fange insekter, drikke regndråber i luften, sove, trække til sit vinterkvarter i Afrika, vende tilbage til Danmark, finde en partner og parre sig – uden én eneste gang at lande på jorden. Lander den, kan den have store problemer, for dens små, svage ben gør det umuligt at lette fra jorden.