Heksesækdug
I ældre dun-birketræers trækroner kan du se ”heksekoste”. De ligner fastelavnsris eller store, uordentlige fuglereder med strittende småkviste i alle retninger. Næsten alle dun-birketræer bliver nemlig med alderen vært for snyltesvampen heksesækdug.
Svampen lever frit som encellet gærsvamp, indtil den møder en dunbirk. Så bliver den flercellet: Et netværk af svampetråde trænger ind i træet og sender falske signaler gennem dunbirkens hormonsystem. Signalerne får træet til at danne de tætsiddende bundter af småkviste, ”heksekostene”.
På heksekostenes kviste dannes små deforme blade. Bladenes underside bliver grå: Her sidder svampens sporesække. Sådan bruger heksesækdug heksekostens store overflade til at spredes fra.
Svampen lever frit som encellet gærsvamp, indtil den møder en dunbirk. Så bliver den flercellet: Et netværk af svampetråde trænger ind i træet og sender falske signaler gennem dunbirkens hormonsystem. Signalerne får træet til at danne de tætsiddende bundter af småkviste, ”heksekostene”.
På heksekostenes kviste dannes små deforme blade. Bladenes underside bliver grå: Her sidder svampens sporesække. Sådan bruger heksesækdug heksekostens store overflade til at spredes fra.