Hare
Haren kan ligne en kanin, men det er over 18 millioner år siden, at harerne og kaninerne havde en fælles stamfader. Modsat kaninernes underjordiske gang-systemer, lever haren sit liv oven på jorden. Dens forsvar mod rovdyr er hurtighed, og med sin tophastighed på 70 km/t kan kun ulven indhente den. Mens kaniner fødes blinde og nøgne, fødes hareungerne fuldt udviklede. Harekuldet forlader reden kort efter fødslen, og skjuler sig i græsset. Moderen besøger dem få gange i døgnet, så de kan die. Hannerne udkæmper vilde boksekampe om retten til at parre sig. Der ligger tit uldtotter på jorden efter kampene.